Hvornår har du sidst løbet en tur, hvor hekse, edderkopper og skøre professorer var en del af ruten? Det er ikke et helt almindeligt løb, når LEGOLAND® den 30. oktober inviterer børn og voksne til Halloweenløb gennem parken. Her bliver den 1,2 kilometer lange rute krydret med alt det, der hører Halloween til - på den børnevenlige måde.
Løbet begynder ved Polarland og slutter foran Burger Kitchen ved LEGO® Studios. Til løbet handler det ikke om at sætte en hurtig tid eller komme først over målstregen. Det handler om at opleve Halloween sammen, få et lille gys undervejs og skabe gode familieminder.
Medaljer og badges til alle og præmier for bedste udklædning
Når løbet er gennemført, får alle deltagere en medalje og en badge. Der er også præmier på spil, når vinderen af bedste udklædning skal kåres. Alle deltagere, der møder op i kostume, er automatisk med i konkurrencen om eksklusive LEGO® præmier.
Så find den uhyggeligste, sjoveste eller mest fantasifulde udklædning frem, og gør dig klar til en løbetur lidt ud over det sædvanlige.
Tidsplan
- Kl. 17.00: Løbsområdet åbner, og der er kyllingesandwich og vand til alle
- Kl. 17.40: Opvarmning med Halloween characters fra parken
- Kl. 18.00: Det første hold sendes afsted. Hvert 5. minut sendes et nyt hold afsted.
- Kl. 18:20: I målområdet er der varm kakao med grøn flødeskum, medaljer og badges til alle. Vinderen af udklædningskonkurrencen bliver også fundet.
- Kl. 19:30: Tak for i dag
Godt at vide
- Distance: 1,2 km
- Start: Foran Polarland
- Mål: Foran Burger Kitchen ved LEGO® Studios
- Præmier: Medalje og badge til alle
Find inviationen til løbet her.
Pris og tilmelding
En løbsbillet koster 49 kroner per person, og der bliver i alt sat 500 billetter til salg. Alle, der ønsker at deltage i løbet enten som løber eller tilskuer, skal have en løbsbillet. Derudover er det påkrævet, at man har en almindelig entrébillet eller et sæsonpas til LEGOLAND®.
Hvis du ikke selv ønsker at løbe med, er du velkommen til at heppe på deltagerne og være med omkring løbet. Du kan enten stille dig i målområdet inden løbet eller gå mod målområdet efter løbet og nyde sandwich, vand og varm kakao ligesom de løbende gæster.
Find kort over ruten og tilmeld dig her.
Gør Halloweenløbet til afslutningen på en hel dag i LEGOLAND®
Kom i god tid, og brug dagen på at opleve LEGOLAND®, inden Halloweenløbet begynder. Fredag den 30. oktober åbner forlystelserne kl. 10.00 og lukker kl. 17.00, så der er god tid til at få en dag fyldt med oplevelser i den Halloweenpyntede park, inden den (u)hyggelige løbetur begynder.
