06. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd

Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.

Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd
Af: Billund Kommune | Foto: Billund Kommune

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Billund Kommunes politikere er, på tværs af partier, enige om en ting: De vil det bedste for kommunens borgere. Og derfor inviterer en samlet kommunalbestyrelse nu til dialog og forventningsafstemning omkring, hvordan kommunen indretter den kommunale velfærd.

」Kommunens økonomi er under pres. Det kan vi se på årets første budgetopfølgning, hvor det fremgår, at der vil være overskridelser på budgettet i 2026 – særligt på det specialiserede socialområde. Vi er i dag et godt sted økonomisk. Vi har ingen gæld og vi har en sund økonomi. Så vi har mulighed for at handle klogt nu for at sikre, at vi fortsat kan understøtte kommunens høje velfærdsniveau,」 siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune

På den baggrund inviterer kommunalbestyrelsen til borgermøde d. 26. maj klokken 17-20 i MAGION i Grindsted. Her vil politikerne indsamle viden og høre perspektiver med henblik på at kunne træffe de rette økonomiske beslutninger for kommunen.

På mødet byder borgmesteren velkommen, og der er foredrag med livstilsekspert Anne Glad. Derudover kan de fremmødte deltage i et ”råderums-spil” – et særligt tilrettelagt brætspil, hvor deltagerne drøfter de økonomiske udfordringer og dilemmaer, som kommunen står i.

Der vil også være en bid mad, og mulighed for at snakke med politikerne.

」Vi glæder os til en god dialog om et alvorligt emne, og håber at se så mange, som muligt,」 siger Stephanie Storbank

Praktiske oplysninger:

Dato:

tirsdag d. 26. maj fra 17-20 i MAGION, Hal 3.

Program:

Kl. 16:30-17:00: Ankomst og ’find jeres pladser’

17:00-17:15: Velkomst og rammesætning v. borgmester Stephanie Storbank

17:15-18:00: Oplæg v. Anne Glad

18:00-18:15: KL giver introduktion til råderumsspillet

18:15-19:00: Spisning

19:00-19:45: Deltagerne spiller Råderumsspillet

19:45-20:00: Opsamling og tak for i aften v. borgmester Stephanie Storbank

Tilmelding - Borgermøde om Fremtidens Velfærd i Billund Kommune

Nøgleord
KommunePolitikFinans
Event Information